Hvad er AI-rejsen?
Hvorfor er guiden vigtig?
Behovet og potentialet for AI-produkter er stort i sundhedsvæsenet. Veludviklede produkter kan hjælpe med at forbedre patientplejen, optimere arbejdsgangene og reducere omkostningerne i fremtidens sundhedsvæsen. Til gavn for både klinikere og patienter.
Men alt for få igangsatte AI-projekter bliver implementeret efter udviklingsfasen. Det er et stort klinisk problem, men det er også dyrt for samfundet, og det belaster sundhedsøkonomien. Denne guide skal lette rejsen mod bæredygtige og langtidsholdbare AI-produkter.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen er klinikere, forskere, virksomhedsrepræsentanter og andre inden for sundhedsvæsenet, der ønsker at udvikle, implementere og skalere et AI-produkt.
At udvikle AI-produkter af høj kvalitet til sundhedsvæsenet kræver, at klinikere, forskere og virksomheder samarbejder i en innovativ proces, og at samarbejdet tager udgangspunkt i et veldefineret behov og et fælles mål: et AI-produkt, der letter arbejdet i klinikken.
Er du i gang med et AI-projekt inden for sundhedsområdet?
Skal projektet udmunde i et patientnært beslutningsstøtteværkstøj?
Samarbejder I på tværs af det offentlige og det private?
Ønsker I at tage jeres projekt hele vejen fra idé til skalering?
Hvis du kan svare ja til et af disse spørgsmål, er AI-rejsen til dig.
Hvordan bruges guiden?
AI-rejsen gennemgår den snørklede og komplicerede vej fra idé til indkøb, implementering og drift af et AI-produkt. Guiden skitserer det ideelle forløb, men ruten er sjældent snorlige. Lokale forhold kan også påvirke rækkefølgen af handlinger og involveringen af aktører.
AI-rejsen skal betragtes som en dynamisk guide. Den kan anvendes fleksibelt, og delene må løbende tilpasses, efterhånden som evidensgrundlaget og erfaringerne på området vokser.
AI-rejsens partnere
Følgende har bidraget til udarbejdelsen af AI-rejsen Marianne Johansson Jørgensen, forskningsleder, Regionshospitalet Horsens (Projektejer) Morten Larsen, seniorprojektleder, Danish Life Science Cluster – Hub Midtjylland (Projektleder)
Anne Aavad Mortensen, projektleder, BETA.HEALTH, Aarhus Universitetshospital David Alberg Peters, specialrådgiver, Indkøb og Medicoteknik, Region Midtjylland Emma Clement, kommunikationskonsultent, Regional Udvikling, Region Midtjylland Gitte Friis Kjeldsen, senior projektleder, AUH Innovation, Aarhus Universitetshospital Hanne Louise Høimark, juridisk konsulent, Juridisk Enhed, Region Midtjylland Henrik Lauritzen, senioranalytiker, Digitalisering og It, Region Midtjylland Inger Krog-Mikkelsen, fundraiser og projektmedarbejder, Regionshospitalet Horsens Jeanette Bak Christensen, special konsulent, Digitalisering og It, Region Midtjylland Jens Kjersgaard, special konsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland Jonas Eskildsen Sørensen, kontorchef, Digitalisering og It, Region Midtjylland Jonas Rosendal Bager-Elsborg, kontorchef, Digitalisering og It, Region Midtjylland Mads Lause Mogensen, administrerende direktør, Treat Systems Mikkel Møl Dalsgaard, forretningsudvikler, BETA.HEALTH, Aarhus Universitetshospital Peter Sander, specialkonsulent, Indkøb og Medicoteknik, Region Midtjylland Stine Groth-Pedersen, vicekontorchef, Indkøb og Medicoteknik, Region Midtjylland Stine Tollbøl Sig, medicoteknisk rådgiver, Indkøb og Medicoteknik, Region Midtjylland Thomas Holdgård Jensen, specialkonsulent, AUH Innovation, Aarhus Universitetshospital
Visuelt design: Walk.Agency Videomateriale: Koncern Kommunikation, Regional Udvikling, Region Midtjylland og BETA.HEALTH Sprogrevision: Lingolab Translation
Projektet er støttet af puljen ”Tilskudsordning til innovative indkøb i sundhedsvæsenet” med Erhvervsstyrelsen som puljeansvarlig.
Tak til følgende for at bidrage til review-processen Anders Vedsted, leder af Dataenheden, Aarhus Universitetshospital Anne Ivalu Sander Holm, hospitalsfysiker, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Frederik Mølgaard Thayssen, Principal Project Manager, Alexandra Instituttet Martin Hylleholt Sillesen, klinisk forskningslektor, Afdeling for Organkirurgi og Transplantation C-TX, Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum, professor, overlæge, dr.med., Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og nerveundersøgelser, Rigshospitalet Ulrick Skipper Espelund, forskningsansvarlig overlæge og lektor, Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Horsens
Kontaktoplysninger: Forskningsleder Marianne J. Jørgensen, Regionshospitalet Horsens maijor@rm.dk