Udvikling
2/4

Kategoriser risici (EU's AI-forordning)

Handlinger

1. Sæt dig ind i AI-forordningens risikokategorier

  • Høj risiko: AI-forordningen har forskellige risikokategorier. Som udgangspunkt kategoriseres følgende som ”højrisiko” produkter: 1) AI-produkter, der er medicinsk udstyr (eller indgår som komponent i et sådan udstyr) 2) AI-produkter, der falder under forordningens bilag III, fx hvis produktet forventes anvendt til at vurdere fysiske personers berettigelse til væsentlige offentlige bistandsydelser og -tjenester, herunder sundhedstjenester, og til at tildele, nedsætte, tilbagekalde eller kræve tilbagebetaling af sådanne ydelser og tjenester.

2. Sørg for at opfylde centrale krav

  • Idriftsættelse & afprøvning: Et udviklet ”højrisiko” AI-produkt vil ved idriftsættelse eller afprøvning under faktiske forhold skulle opfylde bl.a. følgende krav, som man bør være opmærksom på allerede under udviklingsfasen:

    • Implementering af risikostyringssystem i hele AI-systemets livscyklus; risk management processen ISO 14971 kan ofte benyttes her

    • Gennemførelse af data-governance; der er ikke offentliggjorte standarder for efterlevelse heraf, men løbende dokumentering af data anbefales.

    • Registrering i offentlig EU-database for højrisiko AI-systemer (efter bilag III)

    • Udarbejdelse af teknisk dokumentation for at sikre gennemsigtighed fx brugsanvisninger og tydelig information til fysiske personer. Dette er også et krav ift. MDR.

    • Design af logningsfunktioner og menneskelige overvågningsmekanismer i systemerne (herunder ved at være nemme at forklare og fortolke, tilgængeliggøre reviderbare logfiler og sikre foranstaltninger til menneskelig kontrol)

    • Sikring af passende niveauer af nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed (passende betyder fx relevant, repræsentativ, fri for fejl og komplet)

    • Gennemførelse af vurderinger af grundlæggende rettigheder

    • Implementering af et kvalitetsstyringssystem. Det er dertil også et krav i MDR at have et kvalitetsstyringssystem, hertil kan ISO 13485 benyttes.

Vær særligt opmærksom på

  • Det er fortsat ikke afgjort præcist, hvordan AI-forordningen skal efterleves, men der er flere krav der går igen fra forordningen om medicinsk udstyr (MDR). Derfor kommer man langt med efterlevelse af MDR for nuværende.

  • Der skal udarbejdes en række dokumentationer og udføres nogle foranstaltninger for at opfylde lovgivningen.