Indkøbs-, drifts- og skalering
1/4

Gennemfør juridisk vurdering

Handlinger

1. Vær opmærksom på juridiske forhold

  • Hjemmel i lovgivningen: Anvendes et AI-produkt over for fysiske personer (fx borgere, patienter), skal der i lovgivningen bl.a. være klar hjemmel til, at AI-løsningen må anvende de pågældende personoplysninger til formålet.

  • Særlige forhold: Vær opmærksom på, at udvikling og validering er selvstændige formål, mens driftssituationen skal vurderes særskilt.

  • Kvalitetsprojekt: Hvis man ønsker at teste et AI-værktøj, inden man indkøber og idriftsætter det, kan det som udgangspunkt ske ved et kvalitetsprojekt, hvor kravene til et sådan er opfyldt, eller direkte i driften (fx i patientbehandlingen), hvis det kan ske inden for lovens rammer, fx efter ansøgning til og godkendelse af NVEK.

  • Risikovurdering: En risikovurdering skal udarbejdes ift. databeskyttelse, ligesom behov for DPIA og FRIA skal vurderes.

2. Drift: on-premise eller ved leverandør/cloud-løsning

  • Særlige forhold: Driften af AI-løsningen skal vurderes. Især ved cloud-løsninger, som er ejet af leverandører i tredjelande, er der særlige opmærksomheder, fx ift. supplerende foranstaltninger såsom:

    • Pseudonymisering.

    • Begrænsning af opsamling/opbevaring af personoplysninger hos leverandør og i cloud-løsning.

    • Kryptering.

    • Dataminimering.

  • Databehandleraftale: Ved anvendelse af en ekstern leverandør, skal der indgås en databehandleraftale, fx når vedkommende opbevarer oplysninger eller udfører support på en on-premise-løsning.

3. Undersøg leverandørens anvendelse af oplysninger

  • Brug til egne formål: Undersøg om leverandøren ønsker at anvende data fra driften til egne formål (fx videreudvikling, markedsføring). Det skal sikres, at det ikke fremgår af kontrakter eller aftaler med leverandøren, at vedkommende kan anvende oplysninger til egne formål.

Vær særlig opmærksom på

  • Videregivelse: Det kræver særskilt hjemmel og må ikke være tilladt i kontrakter eller aftaler.